Naturen under overfladen

Der findes så meget natur under overfladen, som vi ikke ser til dagligt. I søen og vandløbet, under vores fødder, når vi går tur i skoven og på havets bund.

Vi kan lære mere om Naturen under overfalden, når vi graver i jorden, fisker i søen eller laver forsøg med kartoffelknolde, svampemycelier og kompostorme.

Find små videoer og opskrifter på, hvordan du som pædagog kan invitere børnene med ned under overfladen her.



lup


Materialer


Fang vandhulsdyr

En tur ned til det nærmeste vandløb, vandhul eller den nærmeste sø er altid et hit, både for børn og voksne. Og hvorfor ikke tage nogle få fangstredskaber med og se, hvad der gemmer sig i vandet? I kan finde vandsalamandere, muslinger, snegle, små fisk og mange andre dyr.

Byg en uro med ting fra stranden

Når I er ude at samle grene, skaller sten og andet, der er skyllet op på stranden, så brug anledningen til at bygge en uro. Så har I også et godt minde om jeres tur, som I kan hænge op derhjemme og bruge sammen med børnene til at huske tilbage på og snakke om jeres tur.



Lav et nedbrydningsforsøg

Hvad sker der egentlig med affald, der bliver smidt i naturen? Den nemmeste måde at få svar på det spørgsmål er at lave sine egne nedbrydningsforsøg. Find noget affald, børnene kender, og tal med dem om, hvad der sker, når vi lader affald ligge ude i naturen.

Lær at bygge en fiskestang

En fiskestang kan gøre noget særligt ud af en udflugt til vandet. Og det er faktisk ikke særlig svært og kræver ikke meget forberedelse at bygge sin egen fiskestang. Så tag børnene med ud og se, om ikke I kan fange en fisk på jeres næste tur til vandet.



Lær at fange krabber

Sommeren er det perfekte tidspunkt at fange krabber. Tag børnene med til stranden eller til havnen og se, om ikke I kan fange nogle krabber. Du behøver faktisk ikke meget mere end en snor, en spand og en musling, som du kan finde ved vandet.

Lær at fange og holde haletudser

I foråret kan man finde frø- og tudseæg eller haletudser ved mange vandhuller og søer. Selvom alle padder i Danmark er fredede, må I gerne tage nogle æg eller haletudser med hjem. Når I opretter et akvarie, kan I følge med i deres udvikling og se, hvordan de blive til frøer eller tudser.



Pluk og spis tang

Har du prøvet at spise tang? Det er der en høj sandsynlighed for, at du har, selvom du måske ikke ved det. Tang er nemlig tilsætningsstof i mange fødevarer og tandpasta. Så hvorfor ikke tage ud til stranden og smage frisk tang, som I selv plukker sammen med børnene?

Lær at bygge et regnormhotel

Regnorm er fascinerende dyr, der ælter jorden og sørger for, at træerne får luft og vand til deres rødder. Ved at bygge et regnormehotel kan I sammen med børnene følge med i, hvordan regnormene graver gange under jorden.