Magisk trylledrik

VILD kop

Når ilden knitrer og mørket trænger sig på, kan man få lyst til at varme sig på en dejlig kop te. Lav jeres helt egen trylledrik, der giver ro i kroppen og fylder luften med ren magi.  

Sådan gør I

  1. Byg et bål med tørt brænde og tænd op i det. Lad bålet brænde, indtil der er dannet gode varme gløder og sæt vand over i en gryde eller kedel. 

  2. Nu skal I klippe 15cm kvadrater ud af stoffet, og derefter 15cm lange stykker madsnor.  

    TIP: I kan dekorere teposerne med broderier af mystiske symboler og magiske planter med nål og økologisk broderigarn.  

  3. Form en cirkel med pege- og tommelfinger, og put stoffet igennem hullet, så I får en pose. Hæld nu forsigtig de magiske urter ned i posen, og bind snoren stramt om for at lukke. Det er nemmest, når I hjælper hinanden.  

  4. Sæt jer i varmen fra bålet og hæld det varme vand i koppen med teposen i. Forstærk jeres trylledrik, med et par dråber saft eller en teske honning. 

    TIP: I kan bruge poserne igen og igen. Skyl dem blot i varmt vand og hæng dem til tørre, så er de klar til næste bryg.  

Tid

  • 1 time

Sted

  • Ved en bålplads i skoven eller haven

Det skal du bruge

  • Stofrester af økologisk bomuld eller ostelærred
  • Sakse
  • Madsnor eller garnrest af økologisk bomuld
  • Gryde eller kedel
  • Kopper
  • Teske
  • Tørrede urter: f.eks. kamille, brændenælde, hybenskaller, hyldeblomst eller brombærblade
  • Hemmelige ingredienser: rødbede- eller solbærsaft, og honning
  • Evt. Øse og pipette

VILD MED BÅL?

Hvis I er klar på at udfordre jer selv lidt ekstra, kan I se, hvordan I laver det perfekte bål ved hjælp af tændstål og brænde fra naturen. 

Se videoen