Tag på skattejagt med Woop

Tag din smartphone under armen og kom med ud i naturen sammen med Woop.


Sådan kommer du i gang


r

Hvad er Woop?


Kom ud i naturen tæt på dig i Naturens Uge gennem appen Woop.

Woop er en app, der blev lanceret i 2012 af foreningen Spejderne. Appen skal gøre det nemmere og sjovere for unge i Danmark at komme ud i naturen.

I 2020 blev appen overdraget til Det Danske Spejderkorps, som med støtte fra Novo Nordisk fonden har givet appen en større relancering.

Vi har lavet tre forskellige opgavesæt til Woop, som du selv kan lave poster til. Du kan også lave dine egne opgavesæt.

NB: Husk at sætte posterne til en rute, der giver mening i forhold til afstanden, I skal gå.

God fornøjelse i naturen!





Find vores jagte her

NB: Husk at du kun kan åbne jagtene på din telefon



Undersøg din nære natur

I dette opgavesæt skal vi ud og kigge på den natur, der er i nærheden af dig. Med opgaver og eksperimenter kan du lære noget nyt og din viden om naturen bliver testet.



10 ting du måske ikke vidste om naturen

Gå på opdagelse i naturens forunderlige verden med disse 10 spørgsmål med svarmuligheder, der tester din viden om alt fra pindsvin til mælkebøttefrø.



Find 10 arter du skal kigge efter i haven

Gå på eventyr i din nære natur og test din viden om 10 spændende danske dyrearter, som du kan finde i din have. Du vil måske bliver overrasket over de ting, som du kan finde.