Urtescones med vilde urter

Til ca. 20 urtescones skal bruges:

  • 9 dl hvedemel
  • 75 g smør
  • 2-3 dl blandede urter (brændenælde, skvalderkål, mælkebøtte, røllike m.fl.)
  • 5 tsk. bagepulver
  • Lidt salt
  • Lidt sukker

Fremgangsmåde:

Ovnen forvarmes til 275 grader. Alle tørre ingredienser blandes, hvorefter smør og mælk tilsættes. Ælt dejen, så den hænger sammen og ikke klistrer. Rul dejen ud, så den er 2-3 cm tyk, og skær den ud i mindre stykker. Nu skal de blot bages i 12-15 min, til de er gyldenbrune.



billede



Kartoffelsalat med skvalderkål

Fremgangsmåde:

Kog en portion (nye) kartofler møre og lad dem køle ned. Blend små skvalderkål blade (topskud) i en smagsneutral olie og tilsæt lidt eddike og vand. Vend kartoflerne i olien. Anret i en skål og pynt med skvalderkålsfrø og blomster.



Luksus brændenældesuppe

Vidste du, at brændenælder faktisk smager rigtig godt og tilmed er fyldt med vitaminer? Når man plukker brændenælder, skal man huske at plukke dem langt fra stier og trafikerede veje, så undgår man dem, der enten er forurenet af bilos eller dem, som hundene har tisset på. Husk gode handsker eller tag plasticposer (fryseposer) på hænderne, når I plukker.

Til ca. 10 portioner skal bruges:

  • 4 store håndfulde unge skud/topskud og blade af brændenælder
  • 1 stort løg
  • 1 fed hvidløg (eller et par håndfulde friske ramsløg)
  • 2 kartofler (store)
  • 2 l vand
  • 2 bouillonterninger
  • Fløde

Fremgangsmåde:

Brændenælderne hakkes fint sammen med løg og hvidløg. Skær kartoflerne i små stykker og svits dem kort i gryden i lidt olie. Tilsæt vand og bouillon samt fløde efter behag. Lad suppen koge i 10-15 min. Herefter skal den have lov at simre 10 min, hvorefter den er spiseklar. Suppen kan toppes af med rugbrødscroutoner, æblestykker eller andet lækkert.