Storbyerne i Danmark er ikke bare beton og biler - mellem bygningerne lever der ræve, pindsvin, rådyr, harer, mus, egern, fugle og tusindvis af andre vilde dyr. Se her, hvilke du kan møde i byen

Ræv

Ræven har ligesom haren fundet vej til byerne, fordi der er mad at finde, ligesom den har lært, at her er der ingen menneskelige jægere.

Den har i stor udstrækning tilpasset sig forholdene i byen, blandt andet i villakvarterer, kolonihaver, på baneterræner og i grønne områder som eksempelvis parker.

Den jager selv helst om natten, så chancen for at se en ræv i løbet af dagen er ikke voldsomt stor, selv om det nogle steder ikke er usandsynligt, at en ræv pludselig dukker op på et fortov.

Den bor i rævegrave, så den vil især være at finde i byer, hvor parkerne er store og vilde nok til, at den kan lave en grav, eller hvor skoven er så tæt på, at den kan tage på jagt efter mad i byen om natten og vende retur til graven og roen derude efter jagten.

Man kan dog også støde på rævegrave i fredelige hjørner af større private haver eller på ubebyggede grunde, under en terrase, udestue eller et udhus, hvor fundamentet ikke er helt i orden.

Rådyr

Køkkenhaver med kål og salat samt flotte rosenbed er en fristelse, rådyr har svært ved at stå for, så det er ikke ualmindeligt, at folk med frodige haver får besøg af de rådyr, der bor tæt ved.

På samme måde som for rævens vedkommende har rådyrene også lært, at der er færre rovdyr og jægere, de skal være på vagt overfor, i byerne, så selv om rådyr er sky skabninger, har de af dem, der finder vej til byerne, i en vis udstrækning vænnet sig til mennesker og den larm, der følger med os.

Rådyr lever ikke i deciderede parker, for de har brug for steder, de kan gemme sig, men i større halvvilde naturområder i eller nær store byer er det ikke usædvanligt at finde dem.

I København er Amager Fælled et sådant sted.

Pindsvin

Det lille stikkende pattedyr er en kendt gæst i selv de mest befærdede områder af vores byer. De kan bo i den mindste have eller rodede stykke natur midt imellem cykelstier og etagebyggerier - sålænge der er en bunke uforstyrrede grene og blade, den kan bygge hule i, er den tilfreds.

Pindsvinet er ikke lige så sky som mange andre vilde dyr, fordi det blot kan rulle sig sammen til en stikkende bold, når det føler sig truet.

Du vil dog oftest have chancen for at se pindsvinet på sommeraftener, hvor den snøftende tøffer ud for at lede efter mad i jorden eller græsset, og især i parcelhushaver, hvor trafikken ikke er så heftig og risikoen for, at pindsvinet blive kørt over, derfor er mindre end eksempelvis nær Frederiksberg Have i centrum af København.

Pindsvin kan vandre 2-3 kilometer på sin jagt efter føde, så det er ikke nødvendigvis det samme pindsvin, du ser, hvis der jævnligt kommer et snøftende om aftenen. Uanset hvem det er, der kommer forbi, vil det dog højst sandsynligt tage imod det, hvis du har stillet lidt mælk ud for at hjælpe pindsvinet med at opbygge sit fedtdepot til vinteren.

Egern

Den lille vimsede fætter kræver ikke andet end høje træer for at flytte ind, og da der er mange af dem i parker og haver i byer, er det slet ikke ualmindeligt at se egern pile op og ned ad stammerne.

Det er dog ikke ubetinget begejstret for at se dig, så du kan ofte se det hoppe op og ned og fra side til side på en gren, mens det udstøder nogle kraftige tjuk-tjuk lyde for at skræmme dig væk.

Egern er på evig jagt efter føde og er ikke et nataktive dyr ligesom mange andre pattedyr, så du kan være heldig at se det stort set døgnet rundt, omend tidligt på morgenen er det mest sandsynlige tidspunkt.

Det er på evig jagt efter føde, også de lidt tilgængelige steder, så hvis du bor i hus med have og har et foderbræt til fugle med mad på, skal du ikke blive overrasket, hvis der pludselig sidder et egern på foderbrættet.

Flagermus

Nattedyret flagermusen bor under tagene i specielt høje bygninger i byerne. De er her, fordi de lever af de myg, som tiltrækkes af det meget lys, der er i byer.

At se dem er ikke nemt, da de bruger hele dagen på at sove, og først kommer frem, når mørket falder på. Og hvis du ser dem, vil det oftest være som en mørk flyvende klump, der bevæger sig så hurtigt, at det ofte blot opleves som en skygge, der hvisler forbi i aften- eller nattemørket.

Der er specielt tre arter, der holder af byer - blandt andet skimmelflagermusen, som du kan være heldig at høre. Den udstøder en høj tikkende skrigende lyd, og det vil oftest være i nærheden af kirker og større boligblokke, som er den foretrukne område at gå på jagt efter en mage i.

De øvrige flagermus bruger lyde der ligger i et så højt et toneleje, at det menneskelige øre ikke kan opfatte dem.

Hare

Byens parker er et mekka for de harer, der engang holdt til i det åbne land, men er søgt ind mod byerne for at finde mad. Det er ikke usædvanligt at støde på de langørede dyr i det høje græs eller under en busk i især de mindre veltrimmede parker.

Hunde kan snuse sig frem til dem, og en særlig ivrig hund kan i ren nysgerrighed eller per instinkt snuppe en harekilling, så især i foråret, hvor de bliver født, er det vigtigt at have sin hund i snor under gåture i parker.

Mus

Mus er ikke den mest velkomne gæst der, hvor vi bor, men den er ikke desto mindre lige så glad for at bo varmt, som mange mennesker er. Den foretrækker ligesom andre vilde dyr at være skjult for mennesker, så den flytter oftest ind der, hvor vi ikke kommer så meget - i små huller i kældere eller på lofter, hvorfra den primært om natten går på jagt efter den meget mad, der også er en del af årsagen til, at mus lever i byerne.

Fugle

De mest almindelige vilde dyr at se i byerne udover insekter er fugle. Fra duer og ænder til gråspurve og musvitter. I byer, som ikke bare har huse med haver, men også havneløb eller søer finder du også arter som svaner og måger, og i store eller særlige parker som for eksempel botaniske haver kan du finde endnu flere arter. I alt lever der cirka 40 arter af fugle i bynaturen.

De er her, fordi byens bygninger, haver og parker danner et varieret miljø, og de mange blomster, buske og træer i haver og parker betyder frø, frugter og de insekter, som fuglene lever af.

Mange fugle er vant til mennesker (tænk bare på duerne på Rådhuspladsen), som gør, at det er forholdsvis nemt at komme tæt på dem og studere dem ordentligt.