Plante- og svamperiget
3+ lektionerBlomstertryk
I september måned er der gode chancer for stadig at finde nogle fine blomster i naturen tæt på skolens område. I kan forevige blomsterne ved at presse dem helt klassisk i en bog, men I kan også prøve kræfter med at lave tryk med dem.
Det skal I bruge til blomstertryk
- Papir eller stof, I vil overføre blomsterne til. Det kan være akvarelpapir (hvis du ønsker at male med akvarelmaling efter), pap, et stykke stof eller andet materiale, som kan suge lidt
- Friske blomster
- En gummihammer
- Vokspapir eller køkkenrulle
Sådan laver I blomstertryk
- Start med at sende eleverne på jagt efter smukke blomster i området tæt på skolen
- Vend blomsterne med hovederne nedad på det valgte materiale og dæk det med enten vokspapir eller køkkenrulle
- Hamr forsigtigt på blomsterne uden at ramme midten for at undgå at pollen og fugt sætter sig fast
- Fortsæt med at hamre, til I er tilfredse med, hvordan blomstertrykket er endt
- Slut af med at fjerne vokspapiret eller køkkenrullen og blomsterne og lad det tørre