Nattens sommerfugle ved skolen

Om dagen kan man møde 66 forskellige sommerfugle i Danmark, og I har sikkert set flere forskellige. Sommerfuglene, der er aktive og fremme om natten, kalder vi natsværmere. Dem er der mere end 2000 arter af. De lever af bl.a. nektar fra planterne og lugter sig frem til dem.

I kan lokke natsværmerne til at komme til skolen, og ofte bliver de tæt på, når skolen igen åbner om dagen. En af metoderne til at lokke natsværmerne til kaldes sukkerlokning.

Man laver en sukkerblanding og lægger snore eller tøjstrimler i og lader dem gennemvæde. Så hænger I dem op i træerne på buske eller en snor, og næste dag kigger man på dem. Ofte sidder natsværmerne både på tøjstrimlerne og rundt omkring på fx træerne.

Lad gerne eleverne afprøve forskellige versioner af sukkerblanding. Fx kan I prøve kun med bananer eller rødvin eller saftevand. Det vigtigste er, at det er noget, der lugter godt eller dårligt.

Tag evt. billeder af natsværmerne og brug appen Inaturalist for at finde ud af, hvad de hedder. Inaturalist er gratis, rigtig god og nem at bruge. I kan lave en liste over jeres fund. I kan evt gentage forsøget igen med en anden sukkersød blanding og måske prøve et andet sted på skolen eller tæt ved.