Skoler og dagtilbud

Naturens uge er tid til læring, leg og nysgerrighed.

Derfor skal I være med

Når I tilmelder jer Naturens Uge, får I læringsmaterialer med inspiration og aktiviteter, der er lige til at gå til – ude i gården, parken eller skoven. 

Materialerne er gratis og udviklet til både skoler og dagtilbud. De understøtter faglige mål, styrker børns nysgerrighed og gør det let at arbejde med natur, trivsel og fællesskab på tværs af alderstrin. 

Naturens Uge er en oplagt anledning til at tage undervisningen med ud under åben himmel. Når børn får tid i naturen, styrker det både deres trivsel, koncentration og naturforståelse. I kan være med uanset om I planlægger en hel uge i det fri – eller blot en enkelt aktivitet. 

Der tilsendes fysiske klassesæt til de første 5500 tilmeldte. Herefter sendes materialet digitalt.   

Tilmeld jer her
Pressebillede3

Gratis læringsmaterialer – lige til at bruge

Som tilmeldt skole eller dagtilbud kan I anvende vores gratis læringsmaterialer, med udvalgte aktiviteter, der er nemme at bruge direkte i jeres hverdag. 

Materialerne er udviklet til både pædagogiske mål og undervisningsplaner – med idéer til alt fra naturlege og sanseture til faglige opgaver og kreative forløb. 

Hent materialet
Aktivitetshæfte

Supplerende materialer

Vind en vild Naturdag

Glæd jer! Efter Naturens Uge kan I registrere, hvor meget tid I har brugt i naturen og være med i lodtrækningen om en hel skoledag i naturen med en naturvejleder. Er I tilmeldt Naturens Uge, giver vi besked, så snart konkurrencen åbner.

I kan vinde en helt vild dag i naturen med en naturvejleder, hvor vi skal undersøge naturen, vi skal kamuflere os, vi skal lege sjove naturlege, vi skal lave bål og riste æbler og meget mere.

I får også en grejkasse med snitteknive, lupper og tændstål til alle elever med hjem. Det bliver en sjov og vild dag! Tilmeld jer Naturens Uge og få direkte besked når i kan registrere jeres naturtid og få et lod med i puljen.

Tilmeld jer Naturens Uge
skoler og dagtilbud

Er du i tvivl? Vi hjælper dig godt på vej