Fem sten

sten illustration



Det skal du bruge

  • Sten/smutsten
  • Et sted ved vandet
  • Mindst 3 personer

Fakta om sten

  • Flint kender de fleste. Hvem har ikke prøvet at finde en mørkegrå blå eller sort eller gullig sten?
  • Gnejs er en stribet sten.
  • Granit kender du på sit mere eller mindre plettet udseende af mørke mineraler på en lys baggrund.
  • Basalt er størknet lava og er meget mørk.





Sådan gør du

Tag ned på stranden og find et sted med sten og vand. I kan lave pointplader hjemmefra. Saml en sten hver. Nu skal I klare disse udfordringer på skift:

  • Se hvem der kan kaste længst ud i vandet
  • Find en ny sten, se hvem der kan kaste længst under benet
  • Find en ny sten, se hvem der kan lave det største plask
  • Find en ny sten, se hvem der kan lave det mindste plask
  • Find en smutsten (en smutsten er en flad lille og rund sten), se hvem der kan slå flest smut (slå smut: stil jer med let spredte ben, lidt ned i knæ, siden til vandet og kast så stenen sidelæns ud i vandet ligesom når man kaster en frisbee)
  • Se hvem der vandt
  • Sæt dig ned og lær om sten